Introduktion

Kære elev

I denne vejledning vil du kunne læse om metoder og fremgangsmåder til, hvordan du yder førstehjælp i situationer, hvor der kan være brug for, at du handler.

Du kan også finde vigtige kontaktoplysninger, praktiske - og andre relevante oplysninger.

Du vil desuden kunne læse om vores brandberedskab, og om hvad du skal være opmærksom på, når du befinder dig i vores svømmehal, Vandhalla.

Vejledningen skal på mange punkter ses som en inspiration til, hvordan du selv kan videreudvikle på de emner, hvor der ikke findes et 100% facit.

Selvfølgelig er der retningslinjer for fx hjertelungeredning, Heimlich-metoden, osv., men der findes også emner i vejledningen, hvor løsningerne kan være meget forskellige fra person til person eller fra situation til situation.

Du må derfor aldrig slå din egen dømmekraft fra. Brug din intuition og erfaring til at finde frem til dine egne løsninger.

Kontaktoplysninger

Forstander Søren Mølgaard Kristensen

Telefonnummer 61 30 54 18
Mail: sm@egmont-hs.dk

Kontorafdelingen / vagttelefonen

Telefonnummer 87 81 79 00

HHA-afdelingen

Telefonnummer 87 81 79 18

Pedel-afdelingen

Telefonnummer 87 81 79 31

Odder Lægehus

Telefonnummer 86 54 32 00
Odder sunhedshus
Vitaparkvej 3, 1. sal, 8300 Odder

Lægevagten i Region Midt

Telefonnummer 70 11 31 31

Alarmcentralen

Telefonnummer 1-1-2

Lægevagten og 1-1-2

I nogle situationer kan det være svært at vurdere om det er vagtlægen eller alarmcentralen, du skal kontakte.

Hvor alvorlig er situationen eller skaden?

En god hovedregel er at vide, at det kan tage op til 5 kvarter fra du ringer til vagtlægen, til lægevagten er fremme ved den adresse du befinder dig på.

Det vil sige, at tillader situationen ikke at vente i 5 kvarter, skal du kontakte alarmcentralen.

Ved livstruende situationer skal du altid ringe 1-1-2.

Når du ringer til vagtlægen eller alarmcentralen

Når du ringer til lægevagten kommer du til at tale med en læge, som kan hjælpe dig. Hvis du ringer til alarmcentralen, vil du først få fat på politiet, som vil viderestille dig til en læge eller andet sundhedsfagligt personale, der er klar til at hjælpe og guide dig.

Når du ringer op skal du oplyse følgende:

• Hvor du ringer fra
• Hvem du ringer om.
• Hvad henvendelsen drejer sig om.
• Dit navn og telefonnummer.
• CPR-nummeret på den person henvendelsen drejer sig om.

HUSK at oplyse, at det er Egmont Højskolen du ringer fra, ellers kan du risikerer, at lægevagt eller ambulance kører til personens hjemmeadresse.

Hvid du ikke kender personens CPR-nummer, kan du spørge en ansat, som kan finde CPR-numre på personer tilknyttet Egmont Højskolen.

Det er dog altid en god idé at sørge for at sætte dit CPR-nummer på i nødinformationerne på din telefon.

Grunden til, at du skal oplyse dit eget telefonnummer er, at lægevagten som hovedregel altid ringer 5 min før sin ankomst.

Derudover vil alarmcentralen og ambulancen også kunne komme i kontakt med dig, hvis fx forbindelsen afbrydes eller lign.

Egmont-stenen

Lige på hjørnet, når du kører ind til p-pladsen ved Vandhalla, ligger der en stor sten.

I stenen er der indhugget med store bogstaver: ”EGMONT HØJSKOLEN”.

Denne sten kalder vi på Egmont Højskolen for Egmont-stenen.

---

Modtagelse af ambulance og lægebil

Skolens areal er et stort område, med mange bygninger og adressen er den samme, derfor kan det være svært for lægevagten og ambulance at finde rundt.

Når enten vagtlæge eller ambulance er tilkaldt, løber én person derfor ud for at tage imod dem.

Modtagelsespunktet på Egmont Højskolen er ved Egmont-stenen

Når du står ved Egmontstenen, er det er vigtigt, at du gør dig synlig, så redningsfolkene nemt kan få øje på dig.

Foreslå evt. at køre med ambulancen for at vise vej, hvis det er svært at forklare, hvor lokationen for ulykkesstedet er.

Hvis en lægehelikopter er tilkaldt Egmont Højskolen eller til Hou generelt, vil den ofte lande på plænen foran Asgård og Midgård.

Generel førstehjælp

Førstehjælp betyder, at du er i stand til at hjælpe andre mennesker, når de har brug for det.

På Egmont Højskolen er vi rigtig mange mennesker

 samlet på det samme sted, og derfor kan der opstå flere forskellige situationer, hvor du har brug for enten at yde eller modtage førstehjælp.

Hvad kan du gøre, hvis en person har besværet vejrtrækning?

Hvis en person har vejrtrækningsbesvær vil du som ofte kunne se følgende symptomer:

• Besværet, pibende eller hvæsende udånding
• Hoste samt opspyt af sejt slim
• Angstpræget adfærd og evt. talebesvær
• Personen bruger mange kræfter på at trække vejret
• Evt. blåfarvning af læber

Det første du skal gøre er at forsøge at berolige personen.

Lad personen sidde eller stå op.

Hvis personen lider af astma kan du hjælpe med at finde og tage astmamedicinen.

Løs evt. stramtsiddende tøj.

Sørg for, at personen får frisk luft, ved fx at tage personen med udenfor.

Hvis vejrtrækningen bliver tiltagende besværet, søg da læge eller ring 1-1-2.

Hvad kan du gøre, hvis en person er blevet forbrændt?

Det første du skal gøre, er at stoppe forbrændingen.

Fjern årsagen til skaden (fx tøj eller lignende).

Skyl derefter med tempereret vand. Det er vigtigt, at vandet ikke er koldt, og brug aldrig is.

Ved mindre brandskader kan du tage en vandforstøver og spraye med tempereret vand på såret.

Hvis det er en forbrænding over et større område af kroppen eller et cirkulært område (fx hele vejen rundt om armen eller omkring luftvejene), ringes der 1-1-2 med det samme.

Hvad kan du gøre for at stoppe en blødning?

Hvis en person skærer sig eller kommer til skade på anden måde, hvor der opstår en blødning er det forskelligt, hvordan du skal agere, alt efter blødningens omfang.

Det første du skal gøre er at hente eller få en anden til at hente en nødhjælpskasse.

Ved almindelig blødning holdes fx gaze på såret. Forbind gerne såret.

Hvis der er tale om en pulserende blødning, kom da gerne gaze ned i såret og forbind det stramt.

En finger i såret kan også bruges, hvis ikke du har andet.

Ved amputation eller delvis amputation af arm eller ben, brug da et bælte eller lignende og stram hårdt til indtil blødningen stopper. 

Det er meget vigtigt, at du ikke løsner bæltet igen, når først det er strammet til.

Desuden er det altid en god idé at holde blødende sår opad.

Ved små almindelige blødninger er der som oftest ikke behov for lægehjælp.

Ved større sår, vil du evt. skulle vurdere om såret skal sys eller limes, og om der er behov for at søge læge eller skadestue.

Ved pulserende blødning eller hel-eller delvis amputation, ring 1-1-2.

Nødhjælpskasser på Egmont Højskolen

På Egmont Højskolen kan du fra tid til anden få brug for en nødhjælpskasse, hvis du selv eller andre kommer til skade.

Vi har en del nødhjælpskasser på højskolen, og nedenfor kan du se en liste over, hvor de befinder sig.

Du finder nødhjælpskasser følgende steder:

• Vandhallas billetsalg - Mobil nødhjælpskasse
• Vandhalla depotet - Nødhjælpsskab
• Køkkenet - Mobil nødhjælpskasse
• HHA-kontoret - Nødhjælpsskab
• Skrueakademiet - Mobil nødhjælpskasse
• P-rummet - Mobil nødhjælpskasse
• I Vandhallas depotrum
• Keramik/Kunstgangen - Mobil nødhjælpskasse
• Pedelværkstedet - Mobil nødhjælpskasse
• Værftet - Mobil nødhjælpskasse
• Gården (Ridehallen) - Mobil nødhjælpskasse
• Gården (Rytterstuen) - Mobil nødhjælpskasse
• HHA-kontoret
• Musiklokalet - Mobil nødhjælpskasse
• Annexet - Mobil nødhjælpskasse
• Bådhus - Mobil nødhjælpskasse
• Projektkontoret - Mobil nødhjælpskasse

Hjertelungeredning

Hvis en person bliver bevidstløs med manglende vejrtrækning og puls, er der brug for at yde hjertelungeredning.

Ved hjertelungeredning bruges ERC guidelines (European Resuscitation Council guidelines).

1. Undersøg om der er hjertestop.

Undersøg bevidsthedsniveauet og vejrtrækning (se-lyt-føl) i max 10 sek. Se efter bevægelse i brystkassen, lyt efter vejrtrækning og føl efter puls.

2. Råb om hjælp og/eller ring 1-1-2

Hvis der er andre mennesker omkring dig, få da en anden til at ringe 1-1-2.

Hvis du er alene, sæt da din telefon på højtaler og ring 1-1-2.

3. Start hjertelungeredning

30 tryk og 2 indblæsninger.

Ved drukneulykker og ved børn startes der med 5 indblæsninger og derefter 30 tryk og 2 indblæsninger.

4. Få fat i en hjertestarter

Så snart der er en hjertestarter, følges instruktionerne på hjertestarteren.

5. Hvis personen igen får vejrtrækning

Læg da personen i stabilt sideleje.

Hold øje med, at personen ikke får hjertestop igen.

6. Hvis du ikke kan få fat i en hjertestarter

Fortsæt hjertelungeredningen til ambulancen når frem.

Hjertestartere på Egmont Højskolen

På Egmont Højskolen har vi tre hjertestartere.

Den første af Egmont Højskolens hjertestartere hænger på ydermuren udenfor indgangen til annekset.

Denne hjertestarter er offentlig tilgængelig i alle døgnet 24 timer.

Åben aldrig lågen, med mindre du har brug for en hjertestarter.

Den anden af Egmont Højskolens hjertestartere hænger på væggen ved det store bassin i Vandhalla.

Denne hjertestarter er kun offentlig tilgængelig i Vandhallas offentlige åbningstid.

Den offentlige åbningstid er:

• Onsdag 18:00-21:00
• Lør/søn 09:00-15:00

Den tredje og sidste af Egmont Højskolens hjertestartere hænger på muren udenfor HHA- kontoret.

Denne hjertestarter er offentlig tilgængelig i alle døgnet 24 timer, medmindre højskolen er lukket.

Hjertestarteren ved annekset:

Hjertestarterne ved annekset indeholder kun en hjertestarter.

Åben skabet og tag hjertestarteren ud.

Når lågen til skabet åbnes, vil du høre en alarm der bipper.

HUSK derfor at lukke lågen til skabet igen, så vil alarmen stoppe.

Hjertestarteren ved HHA:

Hjertestarteren ved HHA indeholder en hjertestarter, en iltflaske og en nødhjælpskasse.

Hjertestarteren ligger inde i den store røde taske, så ved hjertestop, tages hele tasken med.

Hjertestarteren ved HHA er Egmont Højskolens primære hjertestarter. Det er den du, så vidt muligt, skal hente, hvis du får brug for en hjertestarter på Egmont Højskolen.

Hjertestarteren i Vandhalla:

Hjertestarteren i Vandhalla indeholder en hjertestarter, en iltflaske, en nødhjælpskasse og et håndklæde.

Selve hjertestarteren hænger ved siden af den røde taske i en fugtsikret kuffert.

HUSK derfor både at tage den røde taske og den gule kuffert.

Hjerteløbere i og omkring Egmont Højskolen

Hvis en person har formodet hjertestop, og der alarmeres til alarmcentralen på 1-1-2, vil alarmcentralen trykke på en knap, og der vil med det samme tilkaldes hjerteløbere fra området.

Op til 20 hjerteløbere indenfor en radius af 5 km vil via deres mobiltelefon få en alarm om, at de skal løbe til en vis lokation med formodet hjertestop.

Nogle af hjerteløberne vil blive sendt til nærmeste hjertestarter, og andre vil blive sendt til ulykkesstedet.

Hvordan modtager vi hjerteløberene på Egmont Højskolen?

Hvis det er muligt, sendes en eller flere personer ud for at se efter hjerteløberne.

Hvis det ikke er muligt, så handler det først og fremmest om at genoplive den person du står med, og så skal hjerteløberne nok finde frem til lokationen.

Hvis hjerteløberen ikke kan finde adressen, kan de ringe op til alarmcentralen, og i samarbejde med dem finde frem til ulykkesstedet.

Vil du vide mere om hjerteløberordningen?

Hvis du vil vide mere om, hvordan man bliver hjerteløber, kan du læse mere på

www.hjertestarter.dk

Hvad kan du gøre, hvis en person har drukket for meget alkohol?

"Når alkoholen kommer ind, ryger hjernen ud" - siger et gammelt ordsprog, og i nogle tilfælde kan det være rigtigt.

Når du og/eller dine kammerater indtager alkohol, er det vigtigt at passe godt på hinanden.

Opildn ikke alt for fulde mennesker til at drikke mere.

Sørg for, at du har spist godt inden du, indtager alkohol og drik vand i løbet af aftenen, så du undgår at blive alkoholforgiftet.

Hvis man har indtaget alt for meget alkohol, er der risiko for at få en forgiftning.

Hvis du har mistanke om, at en person kan være alkoholforgiftet, meld det da i HHA.

Sørg for, at personen ikke sover alene.

Hjælp personen i seng og hold øje med, at personen trækker vejret. Sørg for, at personen ligger med frie luftveje.

Læg personen i stabilt sideleje. Det mindsker også risikoen for, at personen bliver kvalt i sit opkast, hvis personen bliver dårlig.

Hvad kan du gøre, hvis en person slår sit hoved?

Hvis du er så uheldig at slå dit hoved, eller oplever at en anden slår hovedet, er det en god idé at være opmærksom på, at du eller en anden kan have pådraget sig en hjernerystelse.

En hjernerystelse opstår, når hjernen udsættes for en stor kraft, der gør at hjernen slår mod kraniet.

Symptomer på hjernerystelse kan opstå timer eller dage efter slaget. Mange vil dog opleve symptomer med det samme.

Hold øje med:

• gentagne opkastninger
• svær hovedpine
• forvirring
• sløvhed
• krampeanfald

Hvis disse symptomer viser sig skal der søges læge.

Fejlsynkning

Hvis en person fejlsynker eller får noget galt i halsen, kan der opstå en situation, hvor der er brug for hjælp.

Alle kan komme i en sådan situation, men nogle handicaps øger risikoen for netop fejlsynkning.

Situationen kan føles meget ubehagelig at stå i, men det er vigtigt at prøve at bevare roen og undgå at gå i panik. Tag styringen over situationen.

Førstehjælp ved fejlsynkning

Ved fejlsynkning vil personen som oftest pr. automatik få kraftig hoste. Hvis personen hoster kraftigt, så gør ikke andet end at støtte.

Hvis hosterefleksen ophører, og det ikke er lykkedes at få fremmedlegemet op fra luftvejene, skal der ydes førstehjælp.

Tag fat om personen og bøj personen forover.

Giv derefter 5 hårde slag med flad hånd mellem skulderbladene.

Få derefter personen til at danne et host.

I nogle tilfælde kan de 5 slag være nok til at fremmedlegemet løsner sig og personen vil igen kunne trække vejret normalt.

Hvis de 5 slag ikke hjælper og fremmedlegemet stadig sidder fast i halsen, brug da Heimlich-metoden.

Heimlich-metoden

Hvis personen stadig ikke har hosterefleks, og fortsat tager sig panisk til halsen, skal Heimlich-metoden tages i brug.

Tag fat om personens talje bagfra og grib om din egen knyttede hånd, så hånden presses ind mellem navlen og ribbenskanten.

Pres herefter hænderne hårdt ind i personens mave med et hårdt stød opad 5 gange i et roligt tempo, så personen lige når at være med.

Ved bevidsthed fortsættes der skiftevis mellem 5 slag i ryggen og Heimlich-metoden.

Hvis fremmedlegemet løsner sig og personen igen kan trække vejret, kontakt da læge eller vagtlæge.

Når Heimlich-metoden har været taget i brug, skal lægen altid kontaktes efterfølgende.

Hvis personen, som har fejlsunket eller fået noget galt i halsen er kørestolsbruger, bed da andre om at hjælpe til.

Løft gerne personen ud af stolen, og få en anden hjælper til at støtte mens Heimlich-metoden udføres.

Epilepsi

På Egmont Højskolen har vi ofte elever der lider af epilepsi. I hverdagen ser vi ofte anfald, og for nogle kan et epileptisk anfald se voldsomt ud.

Her er det vigtigt at huske på, at personen ikke lider under et anfald. Bevar derfor roen.

De elever, vi har på Egmont Højskolen med epilepsi, er kendt med lidelsen, og derfor er det meget sjældent akutte anfald de får, og anfaldene er dermed ganske ufarlige.

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er en betegnelse for en gruppe af tilstande, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen.

Sygdommen kan give forskellige symptomer, såsom kramper, fjernhed, problemer med at tale, forstyrrelser af synet, bevidstløshed m.m.

Når en person får et epileptisk anfald, sker der det, at en gruppe hjerneceller aktiveres samtidigt på en unormal måde. Nogle vil kalde det, at der sker en kortslutning.

Førstehjælp ved epileptiske anfald

Som oftest har en person kun brug for hjælp ved krampeanfald.

De fleste personer med epilepsi har et stykke papir, hvor der står, hvordan man skal forholde sig til deres epilepsi. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, kan du altid kontakte til HHA. De kender de forskellige epileptikere på Egmont Højskolen.

Hvis en person får et krampeanfald, skal du helst gøre så lidt så muligt.

Sørg for, at personen ikke slår sig eller kommer til skade ved et evt. fald.

Støt personens hoved, og læg evt. noget blødt under hovedet. Det kan fx være en bluse, et tæppe eller en hovedpude.

Hold aldrig personen fast, og kom ikke noget ind i munden.

Giv personen god plads

Det vil sige, at du skal sikre, at der ikke står mange mennesker rundt om personen. Det kan være meget ubehagelige for en person at vågne op efter et anfald, og at folk står rundt om og kigger.

Hvis du ikke er aktiv hjælper i situationen, vis da hensyn ved at holde god afstand.

Tag gerne tid på anfaldet.

Tiden kan føles meget længere end den reelt er, og normalt har et epileptisk anfald en varighed på omkring 1-2 minutter.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at give anfaldsbrydende medicin.

Ved anfald over 3 min. gives der anfaldsbrydende medicin.

Anfaldsbrydende medicin kan gives gives i munden/kinden (Buccolam), eller kan gives i endetarmen (Stesolid).

Undersøg om personen har medicinen på sig, i tasken eller lign. og læs på medicinen, hvordan og hvornår den skal gives.

Hvis personen ikke har medicin på sig, kontakt da HHA.

Når anfaldet ophører, læg da personen i stabilt sideleje for at sørge for frie luftveje.

Tal roligt til personen, mens personen kommer til sig selv og fortæl personen, at denne lige har haft et anfald.

Efter et anfald kan der være bid i tunge eller andre skader, som personen kan have pådraget sig under anfaldet.

Undersøg derfor altid for andre skader personen evt. skal behandles for.

Personen kan efterfølgende være meget træt, især hvis der er givet anfaldsbrydende medicin og kan derfor have brug for at sove.

Meld altid anfald i HHA. Så har de mulighed for at rådføre om, hvordan du skal forholde dig. De kan også holde øje med en person der evt. er blevet lagt i seng.

Undersøg også altid efter et anfald, om personen er kendt med epilepsi.

Ring 1-1-2 hvis: Kramperne varer i mere end 5 minutter. Kramperne ikke kan brydes med medicin. Anfaldet gentager sig. Personen er kommet til meget skade.

Diabetes

Diabetes er en kronisk sygdom, hvor sukkerindholdet i blodet (blodsukkeret) er højere end normalt.

Det høje blodsukkerniveau skyldes enten mangel på hormonet insulin, nedsat evne til at udnytte insulinet eller en kombination af de to.

Diabetes og lavt blodsukker

Det er ikke ualmindeligt, at en person med diabetes kan få meget lavt blodsukker.

Hjernens funktion bliver påvirket af det lave blodsukker. Hvis blod- sukkeret bliver meget lavt, kan personen risikerer at få insulinchok, hvor personen kan blive forvirret og ude af stand til at hjælpe sig selv. I den situation har personen brug for hjælp.

Symptomer på lavt blodsukker

Symptomerne på lavt blodsukker kan udvikle sig på få minutter.

Det kan starte med koncentrationsbesvær, gaben, hovedpine og mærkværdig evt. aggressiv adfærd. I nogle tilfælde kan personen opleve uro, taleforstyrrelser, svedudbrud og hjertebanken.

Hvis det lave blodsukker ikke behandles i tide kan personen blive bevidsthedsvækket for til sidst at blive bevidstløs.

Som følge af det lave blodsukker, kan der også opstå kramper.

Hvad skal du gøre ved for lavt blodsukker?

Hjælpen afhænger af, hvor påvirket personen er:

Hvis personen er vågen og i stand til selv at spise eller drikke, skal du sørge for, at personen får nogle hurtige kulhydrater.

Det kan fx være juice, sodavand med sukker eller andet.

Sørg for, at personen får noget fast føde efterfølgende, da blodsukkeret ellers vil falde hurtigt igen.

Hvis personen bliver bevidstløs og dermed får insulinchok, ring da 1-1-2.

Forsøg da ikke at komme noget i munden på personen. Ved bevidstløshed har personen ikke er nogen synkerefleks, og derfor risikerer personen at blive kvalt.

Læg evt. personen i stabilt sideleje indtil hjælpen ankommer.

Når ambulancen ankommer, vil de give sukkervand i blodåren, og personen vil herefter hurtigt vågne op og blive sig selv igen.

Hvis du selv har diabetes

Hvis du selv har diabetes, er det altid en god idé at fortælle det til HHA.

Du kan også fortælle det til nogle kammerater du har tæt på, din bordgruppe eller din K-lærer.

Hvis du skulle være uheldig at få det dårligt, som følge af for lavt blodsukker, er det lettere og hurtigere for andre at genkende symptomerne og dermed yde den rigtige førstehjælp.

Dog er det kun dig, der bestemmer, om du ønsker at fortælle om din diabetes.

Førstehjælp i Vandhalla

Udover generel førstehjælp er der nogle ekstra foranstaltninger, du skal være opmærksom på, når du færdes i Egmont Højskolens svømmehal, Vandhalla.

Når du færdes i vand, skal du altid huske at bruge din sunde fornuft og undgå at bringe dig selv eller andre i fare.

I Vandhalla vil der altid være en livredder til stede, medmindre svømmehallen er lukket for offentligheden, udefrakommende gæster eller for Egmont Højskolens elever.

Vigtigt inden du går i Vandhalla

Det er meget vigtigt, at du aldrig går i vandet uden, at der er en livredder til stede i Vandhalla.

For at mindske, at nogen kommer til skade, er det ikke tilladt at løbe i svømmehallen.

Derudover er det ikke tilladt at springe på hovedet i det varme bassin eller i den lave ende af det store bassin. Det anbefales heller ikke, at springe på hovedet i den dybe ende af det store bassin, da vanddybden kun er 1,8 m.

Førstehjælpsudstyr i Vandhalla

Hvis du har brug for at ringe 1-1-2 eller anden form for vigtig telefonopkald fra Vandhalla, findes der en telefon i Vandhallas depotrum.

Telefonen ligger lige indenfor døren, i hjørnet, hvor man tænder for rutsjebanen.

Udover alm. førstehjælpsudstyr findes der i Vandhalla flere redningskranse og et spineboard.

Der findes også en hjertestarter i Vandhalla, og i hjertestartertasken er der et håndklæde, som bruges til at tørre overkroppen, før du skal påsætte en hjertestarter på en person.

Hvad kan du gøre, hvis en person får et epileptisk anfald i vandet?

Det første du skal gøre er at råbe efter hjælp.

Derefter skal du sørge for at komme ud til personen i vandet.

Sørg for, at personen vender rigtigt med hovedet over vandet.

Hvis der er tale om et krampeanfald, skal du lade personen blive i vandet, mens personen har kramper.

Det er en rigtig god idé, hvis du kan bevæge dig hen mod den lave ende, så du kan stå på bunden og støtte personen bedst muligt.

Når kramperne stopper, hjælper du personen op på kanten, hvor personen kan ligge og komme til sig selv.

Hvad kan du gøre, hvis en person fejlsynker i vandet?

Når personen befinder sig i svømmehallen, er det meget sjældent, at personen vil fejlsynke andet end vand.

Hvis det sker, skal du hjælpe personen op på kanten, da personen kan risikerer at kaste op.

Bank derefter personen lidt på ryggen, mens personen genvinder pusten igen.

Det er meget sjældent, at der er brug for Heimlich-metoden, når det kun er vand, personen har fejlsunket.

Tyg derfor aldrig tyggegummi, mens du svømmer, da du kan risikerer at få det galt i halsen.

Hvad kan du gøre efter, at en person er reddet op fra vandet, men ikke er bevidstløs?

Nogle personer kan godt gå lidt i panik, hvis de har været under vandet og er blevet reddet op.

Derfor handler det om at få personen beroliget, så denne begynder at trække vejret ordentligt igen.

Hvis personen har fået vand galt i halsen, kan man evt. i de efterfølgende dage holde øje med, at personen ikke får lungebetændelse.

Udadreagerende adfærd

Udadreagerende adfærd defineres som adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne.

Når man taler om udadreagerende adfærd skelner man mellem om det er farlig eller ufarlig udadreagerende adfærd.

Hvis du oplever udadreagerende adfærd findes der nogle metoder, som kan være brugbare, hvis du vil prøve at nedtrappe situationen.

Dog, er det vigtigt at huske på, at mennesker er individuelle individer. Hvor noget vil virke godt for nogle, vil det muligvis ikke altid virke godt for andre.

Mærk derfor altid situationen, og brug din sunde fornuft og dømmekraft.

Generelt når folk er ophidsede, bliver deres evne til at reflektere mindre. Derfor bliver vi også nemt smittet af andres kropssprog og følelser.

En ofte effektiv metode til at nedtrappe en situation, kan derfor være at sørge for ikke at lade sig smitte.

• Hold så vidt muligt din egen krop i ro.
• Hold et lavt toneleje og slap af i kroppen.
• Træk vejret dybt og langsomt.
• Undgå så vidt muligt øjenkontakt med den ophidsede person.
• Stil dig evt. lidt med siden til eller sæt dig ned, så du viser med dit kropssprog, at du er i ro.

Jo mere du selv formår at forholde dig i ro, jo større er chancen for, at det vil smitte den ophidsede person til også at falde til ro.

Ved ufarlig udadreagerende adfærd, skal du så vidt muligt forsøge at trække dig væk fra situationen, og lade personen selv falde til ro.

De fleste falder ned igen af sig selv, så du skal bare vente på, at det driver over.

Selvfølgelig skal du sørge for at holde øje med, at personen ikke skader sig selv.

Du kan også prøve at skifte person, altså få en anden til at overtage, hvis det er muligt.

En anden ofte effektiv metode kan være at prøve og aflede personen. Simpelthen begynde at snakke om noget andet.

Fx kan du prøve at få øje på et eller andet, og så begynde at snakke om det. Du kan også snakke om noget personen interesserer sig for.

Når personen er faldet ned igen, kan I evt. gå en tur, få noget frisk luft og tale stille og roligt sammen.

Nogle kan have behov for at tale om episoden, mens andre kan have behov for at tale om noget helt andet. Mærk situationen.

Hvis det ikke er muligt at nedtrappe situationen, kan den ufarlige udadreagerende adfærd blive til farlig udadreagerende adfærd.

Farlig udadreagerende adfærd handler om, om at en person kan gøre skade på sig selv eller andre.

Hvis en person holder dig fast eller decideret yder vold mod dig, skal du råbe efter hjælp og forsøge at slippe væk.

Psykisk førstehjælp

Det er helt almindeligt på et højskoleophold, at der kan være perioder, hvor livet kan føles lidt sværere end normalt.

Mange vil under et højskoleophold opleve, at man udvikler sig, lærer sine styrker og svagheder at kende og finder ud af, hvem man er som individ.

I den proces kan man nemt komme til at føle sig forkert, ked af det, rastløs eller andet.

Det er helt normalt og alment menneskeligt, at man i perioder af livet vil have disse følelser, fordi man er i udvikling eller er i gang med at møde livet.

Hvad er mistrivsel?

Mistrivsel er et udtryk for, at den mentale sundhed ikke er i balance.

Der kan være mange forskellige grunde til, at mennesker mistrives i perioder.

Det kan fx være svære oplevelser, kriser, psykisk sygdom, ensomhed eller andet.

I de situationer findes der ikke en manual til, hvordan man som pårørende skal takle situationerne.

Hvad skal jeg gøre, hvis en af mine venner er i mistrivsel?

Det er ikke farligt, at mistrives i korte perioder af livet.

Hvis du har en person tæt på dig, som du er bekymret for, skal du ikke være bange for at spørge ind til personen.

Det værste der kan ske er, at personen ikke ønsker at snakke om det.

Det bedste er, at turde og eksperimentere lidt med, hvordan du takler det bedst muligt.

Mærk, hvem det er du har med at gøre, og hvad der er den individuelles behov i den gældende situation.

Som oftest går der ikke lang tid før, personen igen er i trivsel.

Hvis du er alvorligt bekymret for en persons trivsel, kan du alternativt gå til din K-lærer med det, eller tale om det med en anden du føler dig tryg ved.

Brand

På Egmont Højskolen har vi rigtig mange regler og retningslinjer, når det handler om brandberedskab.

Ved brand har højskolen klare retningslinjer for, hvordan du skal forholde dig.

Heldigvis er der på Egmont Højskolen kun en meget lille risiko for at ”den store brand” opstår, da vi har rigtig mange sikkerhedsforanstaltninger i forhold til brand.

Der afholdes en gang pr. semester brandøvelse på højskolen.

Hvis brandalarmen går på Egmont Højskolen

Det første du skal gøre, hvis brandalarmen går, er at forlade bygningen.

Hvis du på vej ud af bygningen, og kan se andre personer du kan tage med under armen, skal du tage dem med dig.

Det er vigtigt, at du ikke sætter sig selv i fare.

Løb derfor ikke på værelserne eller andre steder for at lede efter personer, du vil redde ud.

Hvis du er assistent skal du altså ikke løbe efter din borger på fx værelset. Det klarer brandvæsnet.

Hvis du gør det, risikerer du selv at komme til skade, og derudover er det vigtigt, at brandvæsnet skal redde så få personer ud som muligt.

Gå stille og roligt mod den nærmeste nødudgang.

Undgå at skabe panik.

Tag det stille og roligt.

Lad være med at løbe, råbe og skrige.

Det har tidligere vist sig , at jo mere stille og roligt du tager det, jo hurtigere kommer du faktisk ud af bygningen.

Samlingspunkerne på Egmont Højskolen

Når du er kommet ud af bygningen, går du mod et af de to samlingspunkter, der er på Egmont Højskolen.

Det ene samlingspunkt er på plænen ved ”Ordkloden”, og det andet samlingspunkt er på parkeringspladsen ved Vandhalla.

Du skal gå til det samlingspunkt, du er tættest på.

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal stille dig eller hvad du skal gøre, når du kommer ud til et af samlingspunkterne, vil der altid stå pedeller begge steder. De vil dirigere, tælle alle personer op og fortælle dig, hvad du skal gøre.

Nødudgange, flugtveje og brandslukkere

Ovenover alle de nødudgange, der findes på Egmont Højskolen, hænger der et skilt med "den grønne mand".

Hvis du ønsker at danne dig et overblik over, hvor alle nødudgange og brandslukkere befinder sig på Egmont Højskolen, hænger der et kort over hver bygningsdel på væggene rundt om på højskolen.

Du kan finde kort over følgende bygninger:

• Svømmehallen (kælder)
• Svømmehallen (stueplan) og Bi-rummet
• Multihallen og fitnessrummet
• Blå gang og kontoret
• Spisesalen og køkkenet
• Rød gang
• Gul gang
• Grøn gang
• Orange gang
• Beige gang
• Lyseblå gang
• Musik
• Annekset
• Skovfløjen (stueplan)
• Skovfløjen (første sal)
• Lillesalen

Vigtigt om nødudgange og flugtveje

Det er meget vigtigt, at du og dine kammerater altid sørger for at huske at nødudgange og flugtvejene skal være fri til passage.

De ”grønne mænd” skal altid være frie. Der skal være fri passage svarende til dørens bredde hen til alle flugtvejene.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom, når der fx stilles op til cafe, teaterkoncert eller andet.

Røgalarmer på Egmont Højskolen

På Egmont Højskolen har vi ABA-anlæg.

ABA-anlæg er røgalarmer, der automatisk alarmerer brandvæsenet, HHA og pedellerne, hvis der skulle opstå brand.

Hvis røgalarmen registrerer den mindste røg, sender den et forvarsel til brandvæsnet, HHA og pedellerne.

Hvis røgalarmen så registrerer, at det er mere end bare røg, altså brand, alarmerer den igen, og herefter vil talevarslingen gå i gang.

ABA-systemet er et meget effektivt og sikkert system, så det er næsten umuligt, at der vil kunne opstå brand i hele højskolen, fordi røgalarmerne er så følsomme, at de alarmerer så hurtigt, at branden vil have svært ved at nå at sprede sig.

Selvom der ikke er brand i hele højskolen, er det dog stadig vigtigt at komme ud af bygningen og stille sig på en af samlingspunkterne. Dels for at blive talt op, og dels pga. risiko for røgforgiftning.

Det eneste sted på skolen, hvor der ikke er ABA- system er i annekset.

Det betyder, at hvis der opstår brand i annekset og røgalarmen går dernede, skal du selv manuelt trykke på en knap, som så alarmerer brandvæsnet.

Vigtigt om ABA-systemet

Rygning på værelser eller indendørs generelt er ikke tilladt. ABA-systemet vil opsnuse den mindste røg og sende en forvarsel til HHA og pedellerne.

Det er også forbudt med brug af åben ild.

Det vil røgalarmen også kunne opsnuse, og dermed alarmere HHA, pedellerne og brandvæsenet via ABA- systemet. Så lad være med at prøve det af.

Det er heller ikke tilladt at pille ved røgalarmerne, eller forsøge at tage dem ned.

Hvis man forsøger på dette, vil ABA-systemet sende en fejlmelding afsted.

Undervisningslokaler

Vores undervisningslokaler er ikke registrerede hos brandvæsnet som overnatningslokaler, og derfor vil evt. røgdykkere ved brand ikke gå ind og afsøge mennesker der.

Sov aldrig i lokaler, som ikke normalt er tiltænkt at sove i.

Hvis vi på højskolen skulle få overnattende gæster i lokalerne, skal der søges godkendelse hos brandvæsnet.

Andre brandsikkerhedsmæssige foranstaltninger

På Egmont Højskolen har vi røgventilation på rød, blå og beige gang.

Det vil sige, at pedellerne kan trykke på en knap, så suger ventilationerne røgen ud i stedet for at puste luft ind.

Derudover er alle møbler på skolen brandimprægneret.

På rød gang er alle værelserne brandsikret med brandmure mellem værelserne.

Derudover er lofterne på højskolen også brandadskilte med brandmure.

Egmont Højskolen har også ABDL–dørlukningsanlæg, alm. branddøre og AVA- talevarslingsanlæg.

Hvordan undgår du bedst at blive røgforgiftet?

Hvis du befinder dig et sted, hvor der er meget røg, skal du altid søge ned til jorden. Du skal altså kravle nede ved jorden mod udgangen.

Forlad stedet, hvis det er muligt.

Hvis det ikke er muligt at forlade stedet, skal du lægge dig på gulvet. Hvis du fx er på dit værelse kan du også evt. søge ud mod badeværelset, lukke døren og lægge dig ned på gulvet derude.

Hvis du har et fysisk handicap, og det ikke er muligt for dig at forlade rummet, skal du så vidt muligt prøve at komme ned på gulvet og ligge. Du kan evt. prøve at kaste dig ud af sengen eller stolen for at komme ned til gulvet.

Jo lavere du ligger, jo mindre røg får du. Der går forholdsvist lang tid før røgen fylder et helt rum, og røgen vil altid søge opad.

Hvem har det overordnede ansvar, hvis brandalarmen går?

Hvis brandalarmen går, bliver HHA og pedellerne alarmeret via ABA- systemet og deres vagttelefoner.

Derudover bliver brandvæsnet alarmeret via Egmont Højskolen ABA- system.

HHA og pedellerne står for at modtage brandvæsnet.

HHA tager sig af den menneskelige del. Det vil sige, at de har overblikket over, hvor folk befinder sig, og guider folk ud af bygningen.

Pedellerne tager sig af den tekniske del. Det vil sige, at de har styr på, hvor der evt. befinder sig trykflasker, slukker for ventilationerne, m.v.

Morten Dam, som er leder i pedelafdelingen, har ansvaret for at overholde de regler, der er ved brandberedskab her på Egmont Højskolen.

Så hvis du skulle have nogle spørgsmål til Egmont Højskolens brandberedskab er det ham du skal gå til.

Hvis den helt store brand, mod al forventning, skulle opstå bliver Søren Mølgaard sammen med Karin Busk kaldt ind til at informere pårørende, hente personale ind, m.v.

Download beredskabsvejledningen

Du kan downloade hele beredskabsvejledningen ved at klikke på denne knap:

DOWNLOAD